Efter tour i sengen har Emil det bedre og vi beslutter at tage bussen til Saigon (6 timer). Trafikken i Vietnam ser hel vildt kaotisk ud men vi ser aldrig ulykker vi tror det skyldes at der koerees med meget lave hastigheder. Hotelchefen kommer og oensker os god tur og spoerger til Emil og beklager. Emil kan ikke holde bukserne oppe laengere til stor glaede for de unge Vietnam toeser der ser meget efter ham. Det viser sig at vaere en rigtig flot koere tur gennem smukke bjerge og eventyrligt natur. Vi ankommer til SAigon ved 18 tiden, hotellet vi har booket er lige en tand for billig saa vi skifter naeste dag til et bedre, beliggende op af The Financial Tover Saigons hoejeste bygning. Saigon er meget forskelligt fra Hanoi, den er mere som andre storbyer hvor Hanoi har sin egen stil, vi synes bedst om Hanoi. Vi laver aftale med Justin om at moedes om aftenen. Vi tager paa krigsmuseet og oplever historien om alle umenneskeligheder som krig foerer med sig, endeloese grusomheder faar vi repeteret og vi bliver trykkede af det. Men denne del af historien er maaske blandt det vigtigste at faa overdraget til vores unge. For foerste gang bliver jeg tilbudt mariuanna :-) Det sker kun naar jeg er alene nede paa gaden hvis Emil er med faar jeg ingen tilbud om sjov tobak:-))))
Justin ankommer kl. 18 som aftalt paa motorcykel. Han er fantastisk kommunikator, han foreslaar vi gaar ned til floden og spiser paa en af baadene. Det viser sig at det hans foedselsdag han bliver 54, vi skaaler paa det er og er glade for at vi kan fejre hans foedselsdag sammen med os. Vi gaar til en anden restaurant som Justin kender godt og bestiller mad Emil spiser ingenting og jeg kun lidt saa Justin kvaerner stort set det hele ned. Vejret i Saigon er meget fugtigt og varmt. Vi har en dejlig aften og tager afsked med en rigtig fin fyr naeste dag faar vi en flot sms med tak for igaar og vores bekendtskab, lidt toutching.
Saa tidlig op og afsted til Mekong, spaendende. I bussen er der folk fra Frankrig, Schweits, Tyskland og en del Vietnamesere. Vi faar mest bekendtskab med Vietnameserne der en gruppe paa ca. 10 personer fra Hanoi, de er paa training i Saigon, lederen fortaeller mig stolt om virksomheden, jeg forstaar ikke saa meget men det er noget med elektrisk noget.
De er rigtig sjove og fester lidt goer selskabet levende. Emil bliver hurtigt turens maskot, ingenting sker uden Emil, alle fotograferer og udveksler adresser med Emil. Jeg glemte et par amerikanere fra Californien David og hans Philipinske hustru de har 8 boern, rejser hvert aar i sydoestasien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar