Vi har fået lidt maveproblemer, Emil er hårdest ramt, så han er sat på diæt hovedsageligt med grøn the, det kan han godt lide. Det regner her i hanoi, resterne af tyfonen. Vi kører I taxa til banegården hvor vi skal møde en mand med vores billetter, blandt hundredvis af mennesker lykkes det. Vi går ud til toget der er gammelt og slidt men med rigtig mange vogne. Der er ca. 700 km til Sa Pa en Bjergby i 1.500 m. højde. Opdaget og udbygget af Franskmændene fra Hanoi der faldt for det dejlige kølige klima og de særdeles smukke landskaber. Efterfølgende er Sa Pa og området blevet en turistmagnet. Landskabet er utroligt smukt med høje bjerge op til over 3000 m, med smalle risterasser ned af skråningerne, og området er fyldt med minoriteter som går i deres særlige dragter hvoraf man kan se hvilket folk det er.
Nå men tilbage til tågturen, vi finder vores kupe vi har købt en ”softsleeper” 4 mand og det der med det softe kan nok diskuteres. Snart kommer der 2 vietnamesiske mænd som tager de 2 andre køjer og toget ruller afsted kl. 21,50 til tiden. Det kører med meget lav hastighed. Den ene af møndende siger at vi skal ligge vores telefoner under hovedpuden så det gør vi. Hen under natten falder Emils telefon ned i hovedet af mig. Da vi sover aller bedst bliver vi vækket og er lidt sene til at komme afsted så alt går lidt hurtigt – lidt for hurtigt. Der er flere omstændigheder der spiller ind men kort og godt opdager jeg at vi har ikke fået min telefon med. Toget kører til Lao Cai herfra et par timers kørsel op ad med bus til SaPa, hvor vi møder vores guide ”Chauvi” en rigtig fin fyr på 27. Han foræller os at først skal vi på trekking og homestay, efter planen skulle det ikke være denne dag, men sådan er det at rejse på denne måde planer ændrer sig hele tiden, det må vi leve med,så vi får lejet gummistøvler, og trasker afsted med 2 Mong kvinder bagefter os. Det er vildt dejligt oven på trafik og larm i hanoi at gå ud i disse fantastisk smukke bjærge, i let regnvejr med et par folkedragteklædte kvinder bag os. Trekturen er på 12 km i alt. Vi bevæger os hurtigt ud på smalle stier og mellem rismarkerne. Indimellem må jeg have en hånd af mongkvinderne da vi går på lerjord der er regnvådt og på stejle passager har jeg svært ved at stå fast. Nogle andre turister går på røven det synes de lokale er sjovt. Efter frokost trekkes der videre til Sai folket hvor vi skal bo i nat. Guiden fortæller at mongkvinderne normalt går omkring 40 km dagligt.
Homestay er hos en Sai familie i en lille landsby. Der er et stort hus til beboelse og nogle mindre huse til husdyr og fiskedam foran huset. Vi bliver budt velkommen af familien der består af mor og far og 3 børn. Vi slapper lidt af og inden så lang tid bliver der fundet kød og grønsager frem som skal tilberedes,
vi hjælper lidt til med at snitte og skrælle. Der bliver lavet en fantastisk lækker middag med retter af fisk, okse og grise kød friske grønsager og alt tilberedes over åben bålsted i køkkenet i en stor jernvok.
Der bliver drukket godt med happywater (den hjemmelavede risbrændevin) og rødvin fra dalat. Der er også stødt en ekstra guide til som er ven af huset. Det bliver en festlig aften med megen klinken glas.
Op kl. 6 om morgenen hvor vi går en halvtimestid hvorefter vi med bil bliver bragt tilbage til hotellet. Her er morgenmad og straks videre til markedet i Ba Ha. Et kæmpe kæmpe marked med alt fra souvenir til husdyr ja fjerkræ, grise, hunde, buffaloer og køer. På turen besøger vi også den kinesiske grænse, som her trækkes af den Røde flod. Trætte kommer vi hjem, får fat i et nyt simkort il mig og aftensmad. Emil ser der er pizza på kortet så det bestiller han og jeg får en vietnam menu. Som slut på dagen får vi fodmassage og 2 kager med hjem sammen med en kop kaffe.
I morgen skal vi på et mindre trek til en landsby Cat Cat tror jeg nok den hedder og så er det med nattog til hanoi igen hvorfra vi skal videre syd over.
Emil og Poul 02.10.11
Ingen kommentarer:
Send en kommentar